Alt her i livet er ikke lutter lagkage, som min farmor ville have sagt det. Visse ting skal man kæmpe for, mens andre kommer nemmere end forventet - eller kommer måske helt uventet? Hvis der er noget jeg har prøvet, så er det at kæmpe. De fleste ved - og har måske oplevet - at folkeskolen til tider er et helved, ærlig talt. Dét kan jeg skrive under på. Jeg har oplevet en masse mobning i form at social udelukkelse, øgenavne og diverse tilråb på gangene. Jeg er og har altid været en overvægtig pige. Nogle af ordene jeg fik råbt efter mig var bl.a.: jordskælv, fede dyr og tykke. Sætningerne som blev brugt mest af de flittige piger og drenge som fandt dette yderst morsomt var: "Pas på vores mad, der kommer Louise" og "Varer det ikke kun 9 måneder?". Sætninger som aldrig kommer ud af mit hoved. Alt dette her stod på i en lang årrække, hvor min hverdag var fyldt med frustrationer og en følelse af, at det her aldrig ville stoppe. Det var ligesom om, at mit livs rutschebane kun kørte nedad. Denne "oplevelse" har gjort mig til den person jeg er i dag. Da det hele stod på, blev jeg altid vanvittig gal, når folk sagde, at man bare skulle ignorere det, for så stoppede de. Men efter 3 år, kan man næsten ikke undgå at miste håbet på en omvæltning. Men nu hvor jeg er blevet snart 20 år og omkring 4 år efter jeg forlod min folkeskole, har jeg formået at omvende denne negative periode til noget positivt. Jeg har besøgt min folkeskole 1 gang, og har ingen intentioner om at gøre det igen. Jeg er blevet en mentalt stærkere person end jeg var dengang. Men jeg har satme også kæmpet for det!! Jeg har tudet, kastet op når det blev for meget og til tider været meget aggressiv. Jeg er sku stolt af den person, jeg er blevet! Jeg ved nemlig, at jeg kan se tilbage på min barndom med 1.000 gange bedre smag i munden, end mine "klassekammerater" kan. Jeg håber, at de forsøger at opdrage deres børn bedre end de selv blev!
Hvis der sidder nogen derude, som har det svært eller ikke rigtig føler de hører til - så kæmp!! Kæmp alt hvad I kan, for det belønner sig i sidste ende. Det positive ved dette er, at du ved hvem dine venner er. Du behøver ikke gå i de smarte tøjmærker eller se ud som alle andre, for vi er alle forskellige og helt igennem fantastiske på hver vores måde, og det er så vigtigt at huske på i denne periode!
Bare husk at nogle gange er det sku okay at sætte sig ned og tude. Uanset om du har en grund eller ej. Kom ud med det, og lad ikke dig selv brænde inde med det :-)
/Louise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar