torsdag den 21. august 2014

Silkeborg og spontan tur til Aarhus

Hejsa alle..

I går fortalte jeg jer jo, at jeg skulle til Silkeborg for at besøge en gammel veninde fra folkeskolen, hvis lejlighed jeg ikke har set endnu (selvom hun har boet der i 1 år). Så det var vidst egentlig også på tide! :-)

Da jeg kom havde hun været ude og handle ind til sunde snacks i form af, at vi skulle lave smoothies og et lækkert frisk frugtfad. Hun sagde til mig, at "jeg ville gerne lave det samme som det du lavede tidligere på sommeren, for det var bare så lækkert". Så det var jo super dejligt at få af vide! I mens vi sad og snakkede om alt mellem himmel og jord, kom vi pludselig ind på at den nye IKEA var åbnet i Aarhus. Der har hele tiden ligget en IKEA derude, men de har bygget til, og er seriøst bare blevet kæmpe!!!! Så i løbet af 2 sekunder, blev vi enige om, at det skulle vi da ud og se, for de lukkede først kl. 20.00.
Da vi kom var det fuldstændig lavet om. Indgangen, parkeringspladsen, indvendig og bare ALT var slet ikke til at kende, men det er virkelig blevet stort og flot!
Alle der har været i IKEA ved, at de laver nogle udstillinger som inspiration til kunderne. Kamilla og jeg fandt en bar udstilling, som vi havde meget sjov med - folk kiggede i hvert fald en del efter os ;-)

Her får I lige nogle billeder fra min dag i går:




Jeg håber, I alle får en dejlig dag. Solen skinner jo for en gangs skyld ;-) Nu vil jeg blive færdig, så jeg er klar til at min veninde fra gymnasiet kommer senere i eftermiddag.

// Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar