onsdag den 25. juli 2012

En dag i det nordjyske og i godt selskab

Hej alle sammen!

Jeg håber, I har nydt dagens fantastiske vejr ligeså meget, som jeg har. Dagen startede tidligt for mit vedkommende - allerede 06.45. Jeg havde en aftale med mine forældre om, at vi i dag skulle køre til Vildsund Marked oppe omkring Thisted i Nordjylland. Vejret var SÅ lækkert, at min mor og jeg var nødt til at smide skoene og få kølet vores fødder af i Limfjorden. Jeg har en svaghed for kræmmermarkeder, da jeg synes det er så hyggeligt at se på alle mulige fine ting og ikke mindst det at prutte med prisen. I min familie har vi en tendens til dette - min mor går dog væk, når min far begynder på det, for hun synes det er så utrolig pinligt. Haha! Jeg tog lidt billeder, så I lige kunne se hvor jeg har tilbragt det meste af min dag.

Efter denne hyggelige familietur nordpå, havde jeg en aftale med en meget savnet veninde! Jeg tror ikke jeg har set hende i 1 ½ måned, hvilket er meget længe! Vi hyggede os i Herning med lidt shopping og derefter en rigtig skøn middag. Det var så dejligt at se hende, og glæder mig så meget til fredag, hvor hun kommer igen, inden hun atter tager til Samsø.

Nyd nu det gode vejr

Nogle af forlystelserne på markedet

Elsker dyr og denne hest var simpelthen så fin

Mig fra middagen med Sabrina - ikke det bedste billede, men en skøn aften var det!

Limfjorden v/ markedet hvor vi dyppede fødder

Båden lå til i Struer Havn

Pariserhjul

Just for fun!

En rigtig bod! 
/Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar